Content area
Full Text
Teorien om den klima-passive borger og forklaringen pâ manglende handlinger, ogsâ kendt som "Giddens paradoks" (Giddens 2009), udfordres i denne artikel. Artiklen hviler pâ en omfattende kvalitativ og kvantitativ undersogelse af 18-35-ârige danskere, hvis tanker og konkrete handlinger i forhold til kommende klimaforandringer er undersogt. Artiklen indledes med en gennemgang af forskellige teorier om folks klimarelaterede handlinger, idet vi - fremfor som Giddens at betragte folks manglende evne og vilje til forandring som et grundvilkâr eller eksistentielt karaktertræk - inddrager flerfacetterede forklaringer pâ folks klimarelaterede adfærd. Omdrejningspunktet i artiklen er resultater fra undersogelsen, der viser et stört og villigt forandringspotentiale hos danske unge for at imodegä klimaforandringeme, samt deres problemer med at finde ud af, hvad de skal gore. Disse indsigter âbner for nytænkning af mulige handlingstiltag og kan udgore et politisk pejlemærke i en forandringsproces henimod mere klima- (og miljo)venlige handlinger. Konkrete eksempler pâ klimarelaterede handlinger udfoldes i artiklens anden del, og vi viser, hvordan samtidig anvendelse af flere metoder og teorier er afgorende for at forstâ de unges handlinger.
Sogeord: Klimaforandringer, unge, vaner, sporgeskema, kvalitativ metode.
Ifolge Anthony Giddens (2009) eksisterer der en udtalt passivitet blandt befolkning og politikere i forhold til at gore noget ved klimaforandringerne. Giddens mener, at det skyldes, at mennesket ikke magter at forholde sig til det, der ligger langt ude i fremtiden (dvs. konsekvenseme af klimaforandringer). Derfor prioriterer man nutiden frem for fremtiden. Det skaber et paradoks, som Giddens formulerer pâ folgende mäde:
Fordi fareme ved den globale opvarmning ikke er hândgribelige, umiddelbare eller synlige i hverdagslivet, hvor frygtindgydende de end mâtte være, vil mange sidde pâ hændeme og ikke gore noget konkret ved disse farer. Men at vente indtil klimaforandringeme bliver tydelige og akutte, for de leder til betydningsfulde handlinger, vil per definition være for sent (Giddens 2009:2, vor oversættelse).
En dansk undersogelse (Gundelach, Hauge og Norregârd-Nielsen 2012) peger imidlertid i modsat retning: langt storstedelen af de unge danskere er bekymrede for konsekvenseme af klimaforandringer. De mener, at klimaproblememe er nærværende, og de siger, at de er villige til at ændre adfærd i klimavenlig retning. Viljen ser altsâ ud til at være til stede, men de unge tilkendegiver dog samtidig, at de har svært ved at gennemskue, hvilke handlinger, der er de mest klimarigtige og -venlige....