Content area
Full text
Hvem: Oh Land. Hvad: »Earth Sick«. Tusk Or Tooth/A:larm Music.
Synes egentlig, at det kun er et øjeblik siden, jeg sad med Oh Lands album »Wishbone« i hånden for at anmelde den, men tiden er fløjet af sted, og den et år gamle plade kan med sindsro lægges til side for en stund, for der er kommet nyt fra Amerika. »Earth Sick« hedder Nanna Øland Fabricius' nye udspil nu udgivet på eget selskab.
Om det er for at holde omkostningerne nede eller for at søge nye musikalske veje skal være usagt, men det meste af det nye album er indspillet i hjemmet i New York, samtidig med at hun denne gang har skrevet og produceret det hele selv. Ydermere har hun brugt sit eget klassiske bagland i familien til at spille strygere og synge opera på udgivelsen. Blandt andet er strygerarrangementerne skrevet sammen med hendes far, så alt andet lige må man...




