Content area
Full Text
Artiklen analyserer den stigende interesse for sociale kompetencer i lyset af et etnografisk feltarbejde på en daghøjskole i en større dansk provinsby. Den overordnede forskningsstrategi er adaptiv, idet den søger at fremanalysere såvel muligheder som problemer ved det teoretiske afsæ t. Der tages udgangspunkt i teorier om governmentality, teorier om en ny form for kapitalisme samt et kritisk magtperspektiv på socialt arbejde. I tillæ g hertil udfoldes begrebet om selvarbejde, som udgør et forsøg på at begribe det arbejde på og med selvet, der foregik på daghøjskolen. Analysen viser, at det er muligt at skelne mellem intrasubjektivt og intersubjektivt selvarbejde. Derpå diskuteres det empiriske materiale i forhold til artiklens teoretiske afsæ t. Det vises, at selvarbejdet til en vis grad har karakter af governmental styring, men at der samtidig indgår et omsorgsmoment, som vanskelig kan begribes ud fra magtkritiske perspektiver, ligesom relationerne mellem socialarbejdere og kursister i nogen grad var præ get af rummelighed og ligevæ rdige relationer. På denne baggrund diskuteres om selvarbejdet også kan forstås som et bidrag til kvalificering af socialt nødstedte mennesker hverdagsliv.
Søgeord: sociale kompetencer, magt, omsorg, selvarbejde, socialt arbejde, selvet.
Ikontemporæ re højt udviklede kapitalistiske samfund har man de seneste år kunnet iagttage en stigende interesse for sociale og emotionelle kompetencer.1 Det er blevet almindeligt dels at træ ne dele af almenbefolkningen i sociale kompetencer, fx på skole- og børnehaveområdet (se Pedersen & Laursen i næ rvæ rende temanummer), dels at forstå og forklare en lang ræ kke sociale problemer, fra kriminalitet til arbejdsløshed, med mangelfulde sociale kompetencer; og i forlæ ngelse heraf forsøge at løse eller afoøde de pågæ ldende sociale problemer ved at ivæ rksæ tte træ ning i sociale kompetencer (Prieur 2013). En screening af arbejdsløshedsområdet viser således, at træ ning af arbejdsløse i sociale og emotionelle kompetencer er sæ rdeles udbredt, om end denne træ ning oftest indgår som et delfokus i bredere tiltag (Tolstrup 2015).
Den stigende interesse for sociale og emotionelle kompetencer har væ ret kritiseret for at ligge i forlæ ngelse af konkurrencestatens individualiserende og markedsgørende logikker (Brinkman 2008, Pedersen 2016) og udgøre en kommodificering af livsområder, der indtil for nylig opfattedes som personlige (Jensen og Prieur 2016), ligesom det har væ ret påpeget, at begrebet om sociale kompetencer indgår i...