Content area
Full text
Artiklen kortlæ gger ved korrespondanceanalyse karriereveje for 122 topembedsmæ nd i centraladministrationen. Artiklen har tre anliggender: 1) at opdatere og nuancere billedet af den bureaukratiske elite i Danmark, som det kendes fra tidligere politologiske studier; 2) at positionere analysen i et europæ isk perspektiv og i forhold til en anden dansk elite, topdirektører; og 3) at eksemplificere visse teoretiske og metodiske fordele ved felt- og korrespondanceanalyser uden så næ r anknytning til Bourdieus sociologi, som det almindeligvist ses i magtstudier, bl.a. ved at introducere brug af idealtyper. Analysen understreger den stæ rke sociale reproduktion af magtens felt i statens top og den stigende "djøficering" og politisering af centraladministrationen, men også at stadigt flere kvinder, yngre og mere alsidige karriereveje gør sig gæ ldende. Analysen viser to vigtige modsæ tninger i topembedsmæ ndenes karriereveje mellem henholdsvis feltinterne og -eksterne udgangspunkter og mellem dynamiske (moderne) og statiske (traditionelle) avancementer. På den baggrund opstilles fire idealtyper, som tjener til illustration af variation i rummet: den klassiske embedsmand, den moderne leder, specialisten og den politiske rådgiver. Overordnede ligheder med den tyske elitemodel (bred rekruttering og lille sektoriel cirkulation) og med topdirektørernes karrierevej i Danmark identificeres, men nuanceres forskelligt for hver af de fire idealtyper.
Søgeord: Bureaukrati, elite, korrespondanceanalyse, staten, topembedsmæ nd, politisk rådgivning.
Den bureaukratiske elite er central for forståelsen af staten og dens magtudøvelse. Det drejer sig om en gruppe, hvis magtposition er stæ rkt institutionaliseret i form af centraladministrationens højeste stillinger og de beføjelser, der følger med. Den udgør toppen i det institutionaliserede system, der muliggør og realiserer den "underskriftens magi", som er hovedprincippet for al allokering af magt og ressourcer i den demokratiske retsstat (Bourdieu 2010). Den har desuden næ re forbindelser til den politiske elite: Embedsmæ ndene initierer og influerer ofte lovæ ndringer og det sker sågar, at de overtager politisk beslutningsmyndighed, når ministeren er optaget andetsteds (Damgaard 2003:118ff). Denne artikel beskæ ftiger sig med de karriereveje, der giver adgang til den bureaukratiske elite i Danmark, og hvordan disse veje er med til at strukturere denne elite internt og i forhold til omverdenen, herunder andre eliter - sæ rligt den politiske og erhvervslivets. Ved at se på en elites karriereveje bliver det muligt at kaste lys over en ræ kke aspekter: Hvem rekrutteres? Hvorledes...