Content area
Full text
Denne artikel tager afsæ t i en kritik af sociologiske studier af vold, der peger på kulturelle og sociale baggrundsvariable, når voldelige gerninger skal forklares. Disse studier analyserer sjæ ldent volden som en kompleks og mangefacetteret social handling, der kalder på teoretiske forklaringer. Som et delvist svar på denne forsømmelse introduceres til den franske sociolog Luc Boltanskis »tilnæ rmede udkast« til en handlingsteori om vold, som er en del af en større handlingssociologi, der præ senteres i bogen Love and Justice as Competences. Der peges dog på et grundlæ ggende konceptuelt problem i Boltanskis udkast til en teori om vold, som forsøges afhjulpet ved at integrere en fæ nomenologisk distinktion mellem henholdsvis lokativ, raptiv og autotelisk vold heri. Hensigten er at rekonstruere grundlaget for en pragmatisk sociologi om vold - funderet i en distinktion mellem (først og fremmest) voldens fysiske former. Formålet med denne rekonstruktion er at gøre fransk pragmatisk sociologi anvendelig i studiet af situationer, hvor vold spiller en rolle. Herved åbnes op for sociologisk analyse af en handlingsform, som har væ ret tildelt sparsom opmæ rksomhed i sociologien.
Søgeord: Luc Boltanski, vold, fransk pragmatisk sociologi, Jan Philipp Reemtsma
Vold er, ligesom kæ rlighed, et begreb, de fleste mennesker har en common sense-forståelse af. Et fæ nomen, der ofte fremstilles og behandles i nyhedsmedier og underholdningskultur, men som for mange også knytter sig til mere eller mindre voldsomme kropslige og personlige oplevelser som enten udøver eller offer for vold. For nogle tager disse oplevelser form af minder om en lussing fra en foræ lder eller en kæ reste, om et spark i skolegården eller om et pludseligt knytnæ veslag i nattelivet. Vold kan væ re spontan og kortvarig, som en lussing, men også massiv og organiseret som i en væ bnet konflikt. Ifølge historikeren Steven Pinker kan vold beskrives som et universelt og målbart fæ nomen, der ses i alle kulturer og altid har eksisteret (Pinker 2011). På samme tid er det også et historisk og kulturelt variabelt, mangefacetteret og omstridt fæ nomen, der kalder på teorier, som kan favne spæ ndet i voldens empiriske former og forklare vores historisk foranderlige forhold til vold i forskellige grupper og samfund (Karstedt og Eisner 2009; Kilby 2013). Vold er omgæ rdet af myter og fejlfortolkninger...